Alexander Nevskij
Den 25. september 1868 tidligt om morgenen hørte folk på Harboøre kanonskud. De kom fra en øde del af kysten ude midt på Harboøre Tange. Da de kom derud så de et stort orlogsskib, som var strandet på revlerne i stormvejret. Redningsmandskaberne fra Thyborøn og Flyvholm blev tilkaldt, et par lokale fiskerbåde kom til, og snart var alle travlt beskæftiget med at redde de skibbrudne. På nær fem mand, som druknede med en af skibets egne både, lykkedes det at redde alle de 734 ombordværende. Blandt dem var den russiske czars yngste søn storfyrst Alexej og hans lærer i navigation, admiral Possiet. Den sidste, der kom i land, var skibets kaptajn, Oscar von Kræmer.
Skibet var på vej hjem til Rusland efter et togt i Middelhavet, hvor det havde deltaget i festlighederne ved den græske kong Georgs bryllup med den russiske storfyrstinde Olga.
Under turen gennem Nordsøen havde man fejlberegnet skibets position på grund af overskyet vejr og stærk strøm. For at komme klar af kysten havde man i begyndelsen klogeligt holdt kursen efter Lindesnes Fyr på sydspidsen af Norge, men om aftenen før forliset havde admiralen givet ordre om at sigte efter Hanstholm Fyr i stedet for. Nu stod skibet som hjælpeløst vrag langt syd for Hanstholm i stedet for at være på vej nord om Skagen.

Eventyrslottet
I de dage, der fulgte efter forliset, blev alt inventar bjerget i land af besætningen selv og af det lokale bjergelav. Der var de mest forbavsende ting ombord - smukke mahognimøbler, spilleborde, elegante spytbakker, vinglas og sølvtøj og mængder af porcelæn, skinnende messingsamovarer. Alt blev roet i land og kørt ind til Lemvig, hvor det blev solgt på auktion i efterårets løb. Auktionerne blev annonceret i aviser i hele Jylland, men også i København, Flensburg, Kiel og Hamburg. Der kom folk langvejs fra for at købe af de fine sager. Alt skibsgodset - tovværk, tømmer, metal, kanoner - blev solgt på stranden. Og i mange år efter kunne man stadig fiske vraggods op fra havbunden i Alexander Nevskijs vrag.
Fiskerbefolkningen på Harboøre tjente så gode penge på bjergearbejdet, at de fik råd til at anskaffe sig bedre fiskerbåde, så de var bedre rustet til deres arbejde på havet. Lige indtil nutiden har folk på denne del af Vestkysten husket på denne utroligt mærkelige stranding, hvor den store verden kom direkte ind på deres egen kyst, og mange har stadig ting fra skibet, som deres forfædre købte på auktionen eller fik som gaver af besætningsmedlemmer.

Ankeret
På havnen i Thyborøn står det store anker fra Alexander Nevskij. Her forstår man, hvor stort skibet var. Ved Harboøre Kirke finder man gravstedet for tre af de omkomne søfolk fra forliset. De ligger begravet lige til venstre inden for hovedlågen i et gravsted med sortmalet støbejernsgitter omkring. Inde i kirken sidder der ved opgangen til prædikestolen et lille kapel med løgkuppel, udskåret i træ. Det ser russisk ud, og det må nok være skåret af én af søfolkene på frivagten ombord på Alexander Nevskij.