Det romanske vejkors står på enden af herregården Bækmarks tidligere hovdige. 2005
Photo: Erik Ring
©Lemvig Museum

Vejkors ved Bækmark
Ved landevejen mellem Lemvig og Ringkøbing står et romansk vejkors. Man ved ikke noget sikkert om dets oprindelige funktion, men det er værd at stoppe op ved.
Et kors til de vejfarende
På et dige vest for Ringkøbingvej lidt nord for Bækmarksbro står et middelalderligt stenkors. Endnu et kors findes ved Bækmarksbrovej skråt over for skolen.
Korsene er knyttet til Bækmark, en gammel hovedgård, der stadig ligger på sit voldsted i nærheden. Bækmark tilhørte i Middelalderen Ribe Bispestol, og den lå strategisk ved et vigtigt vadested over Flynder Å på den nord-sydgående vej gennem Vestjylland. Korsene kan have tjent til at markere, hvor den almene vej gik ind på gejstlig jord. Denne funktion kendes i hvert fald fra flere jyske klostre, blandt andet Gudum Kloster øst for Lemvig.
I 1503 var en flok mænd redet ud for at kontrollere, om alle skel og skelsten var på plads omkring Gudum Klosters jorder - imellem "Guds hus og bonden" som der står i beskrivelsen. Da de kom til skellet mellem Gudum og Fabjerg Sogne, red de med vejen op forbi en høj, hvor der stod et kors som markerede skellet mellem de to sogne. I 1685 red en flok mænd på ny turen igennem for at se efter skelstenene, nogle fandt de, men andre var groet til i lyng eller stod ude i morads og bløde. Da de kom til højen i skellet mellem Gudum og Fabjerg, fandt de kun et hul dér hvor korset ifølge de gamle beskrivelser skulle have stået.
Dette kors stod ved den middelalderlige landevej fra Lemvig mod Viborg og har således kunnet tjene til underretning for vejfarende om, hvem der ejede den jord, som man her begav sig ind på.

Den hvide jomfru på Bækmark
I folkemunde fik korset ved Bækmark imidlertid sin egen forklaring. I haven ved Bækmark gik en hvid dame, som særlig lod sig se julenat. Netop juleaften sad folkene på Bækmark og spillede et kortspil, som hed "i brudeseng". Én af karlene sagde da for sjov, at han jo kunne vælge den hvide jomfru. Han vandt hende, og da han var gået i seng, kom hun for at hente ham ud. Det gentog sig nat efter nat, til han blev næsten vanvittig. Han fik nu hjælp af præsten, der manede jomfruen ned ved et dige, hvor der stod et korstegn. Selv fik han besked på at rejse ned syd for Kongeåen og blive der resten af sit liv. Dér kunne jomfruen ikke nå ham.
Sources:

O. Nielsen, Historisk-topografiske Efterretninger om Skodborg og Vandfuld Herreder, 1894.

Evald Tang Kristensen, Danske Sagn, Bd. V, 2. udg. 1980.

Author: Ellen Damgaard 2005
Copyright:
Region: Vestjylland, den nordlige del, Lemvig, Bækmarksbro
Published: 2005-12-05
Church routes/
English, Dansk, Deutsch



Her ved hulvejen ved Saugmandsvej stod der i Middelalderen et vejkors for Gudum Kloster. 2005
Photo: Erik Ring
©Lemvig Museum

Bækmarks smukke stuehus fra 1600-tallet. Gården ligger på et voldsted med voldgrav omkring. 2005
Photo: Erik Ring
©Lemvig Museum

Bækmarks statelige fordør med portal. Milestene ved havegangen stammer fra den nærliggende landevej. 2005
Photo: Erik Ring
©Lemvig Museum


Vis på kortLegg til i min guideTilbage