Et privat initiativ
Lemvigs første havn var en privat skibsbro, der blev bygget i 1851. Bag den stod et aktieselskab bestående af handelsfolk og embedsmænd fra byen og store proprietærer fra oplandet. De havde en fælles interesse i en havn. Købmændene havde sejlskibe, der gik i fart på København, Riga, Altona, London og Newcastle, og bønderne havde interesser i et nybygget dampskib, "Jylland", der skulle fragte levende kreaturer til markedet i London. Den private skibsbro blev en vældig god forretning, og i 1855 købte byen den og udvidede i årene 1855-1857 anlægget til en rigtig havn; det er den del af havnen, som i dag kaldes Gammel Havn, og som ligger mellem midtermolen og beddingen. Her ligger nu en del små motorbåde, der tilhører fritidsfiskere.

Fiskerihavn
Omkring 1900 udviklede Lemvig Havn sig til også at være en fiskerihavn. Det var først og fremmest Harboørefiskerne, der begyndte at bruge havnen i Lemvig, og i årene 1903-1907 blev der anlagt et meget stort bassin med ydermole vest for den gamle fragthavn. Harboøreboerne var begyndt med et nyt slags fiskeri med forholdsvis små søgående motorfartøjer, der brugte Thyborøn Kanal som basis. Her var der imidlertid ingen havn, så de kom til Lemvig for at losse fisk og for at sende deres kroge frem og tilbage til Harboøre med toget for at få dem ordnet hjemme hos konen og børnene. Under Første Verdenskrig var Lemvig én af landets største fiskerihavne med hensyn til omsætning. Men i 1916 blev den nyanlagte havn i Thyborøn for alvor taget i brug, og fiskerne begyndte at lande deres fisk derude. Den hektiske aktivitet i Lemvig Fiskerihavn blev afløst af stilhed.

Kul og gødningsstoffer
Heldigvis tog fragtfarten til år for år, og i 1927 blev der anlagt en ny fragthavn ud langs stranden øst for Lemvig. Her blev der bygget store pakhuse til gødning og foderstoffer og indhegnet pladser til alt det kul og koks, cinders og briketter, der kom med fragtskibe til den nye Østhavn. Der skulle bruges masser af brændsel på de kommunale værker, til damplokomotiverne på Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane, til de to redningsdampere Vestkysten og Vesterhavet - og til alle kakkelovne i både byen og ude på landet. Der var adskillige smedjer og andre håndværkere omkring havnen, og en evindelig trafik af arbejdsklædte mænd på budcykler. I et skur med navnet "Palmehaven" holdt fjordfiskerne til, når de ordnede deres garn. Det lå lige bag ved beddingen.

Fiskerihavn - lystbådehavn
I 1940erne blomstrede Lemvigs fiskerihavn op igen, båret af et stort lokalt borgerengagement. I 1970erne og 80erne var der omkring 50 Nordsøkuttere i Lemvig, som drev snurrevodsfiskeri på havet. De generelle strukturændringer i fiskeriet har betydet, at denne store flåde er så godt som borte. Der er blevet god plads til de mange norske, hollandske og tyske lystsejlere, der om sommeren gør turen over Nordsøen til Lemvigs hyggelige, lune havn.