En søværts færdselsvej
Hvis man går rundt om Engbjerg Kirkegård og ud på vestsiden, har man et storslået overblik over landskabet. Her mødtes engang sejlløbet fra vest mod øst og landevejen fra syd mod nord.
Geologiske undersøgelser viser, at man har kunnet sejle mellem havet og fjorden i et sejlløb gennem den nuværende Ferring Sø og Veserne fra omkring 300 f. Kr. til omkring 1150 e. Kr., d.v.s. i Jernalder, Vikingetid og tidlig Middelalder.
Sejlløbet kan også følges i stednavnene. Stednavnet Ferring betyder "et sted man kan fare over eller igennem", og navne som Korsled (i Ferring) og Stausholm (på Harboøre) viser, at man har afmærket sejlløbet med kors og stager. I Hygum fandtes stednavnet "Korsbæk". Korsnavne kendes fra hele landet som maritime stednavne; det kendteste er nok Korsør ved Storebælt. Ved indsejlingen til Lemvig skulle søfolkene holde øje med "sømærkeskoven", det vil sige skoven ved gården Kabbel, der ligger højt på den østlige pynt af Lem Vig. Navnet Kabbel indeholder ordet "kabe", som betyder sømærke, og "tved" som betyder en lille skov.
Indsejlingen sandede til i tidlig Middelalder, men lokalt blev man ved med at opfatte Ferring Sø som en del af Limfjorden helt til nutiden. Mange kalder faktisk stadig Ferring Sø for "fjorden".

Kongens besiddelser
Sejlløbet var så vigtigt, at kong Valdemar Sejr i 1200-tallet ejede jord i Ferring, Hygum og Engbjerg samt hele Harboørelandet, så kongemagten kunne kontrollere området omkring den vestlige indsejling til Limfjorden.
I Kong Valdemars jordebog 1231 nævnes det, at kongen har 9 mark guld (dvs. jord til en vis værdi) i Engbjerg og Hygum. I Harboøre ejede kongen "et skipen" med 42 "havner", som Niels Sleth havde. Det vil sige, at der her skulle udrustes et skib til leding med 42 mand. Harboørelandet hørte under kronen indtil 1255, da Kong Kristoffer den Første solgte det til Ribe Bispestol. Da var indsejlingen sandet til, og området var således ikke længere af interesse for kongemagten.

Et mislykket vikingetogt
I 1085 bød kong Knud, at flåden skulle samles i den vestlige del af Limfjorden. Han planlagde nemlig et togt til England, og den korteste vej gik gennem sejlløbet her. Vikingetogtet blev dog ikke til noget, kongen kom ikke selv tilstede, og da høsten nærmede sig rejste de fremmødte jyder hjem. Da de blev idømt bøder for deres undvigelse, gjorde de oprør, og det endte med, at kongen måtte flygte til Fyn, hvor han blev dræbt i Sankt Albani Kirke i Odense i juni 1086. Få år efter blev han ophøjet til helgen under navnet Knud den Hellige.