Kongens ejendom?
I en Jordebog 1231 over kong Valdemar Sejrs besiddelser nævnes det, at kongen ejede 12 mark jord i Heldum, det svarer til 48 tønder hartkorn, hvad der er en temmelig stor del af sognet. Et højdedrag i sognet har fra gammel tid haft navnet "Kongsbjerg". Sagnet fortæller, at kirken blev grundlagt af en mand ved navn Halli Byunde, som også lagde jord til. Kirkeforskere mener, at sagnet meget vel kan have en sand kerne, og at kirkegrundlæggeren kan være en lokal stormand, måske en kongelig lensmand, eftersom en del af sognet jo var kongeligt gods.
Antagelserne bekræftes af, at der i en sidealterniche i kirken på triumfvæggens nordside i 1908 blev fundet et overkalket kalkmaleri fra sidste halvdel af 1100-tallet. Det forestiller Vorherre siddende på en trone, og ved hans fod knæler en konge med bøjlekrone. Umiddelbart bag kongen står Kristus med løftede hænder som for at velsigne eller anbefale kongen. Alterbilledet må være stiftet som led i en sjælekult for en af landets konger. Det er en usædvanlig ting at finde i en lille vestjysk kirke. Kalkmaleriet er dog igen gemt bag kalken.

Selvejerbønder
I Heldum Sogn voksede der græs og havre på markerne. Bønderne opdrættede køer og stude eller sorte arbejdsheste. Smørret fra køernes mælk blev solgt til købmænd i Lemvig, mens studene var beregnet for et udenlandsk marked. De sorte heste på Lemvigegnen blev anset som de største og stærkeste i hele riget, og var især efterspurgt som forspand til militæret. De var en god eksportartikel til Hertugdømmerne og Nordtyskland. Det fortæller kilder fra midten af 1700-tallet.
Heldum Sogn var delt mellem seks gårde, i den nordligste del lå Nørre og Sønder Vinkel, og i nærheden af landevejen lå Ballegård, Østergård og Kirkegård. Nede i sognets sydlige del lå en noget mindre gård, Markgård. Bønderne var selvejere på den tid, hvor egnens bønder ellers var fæstebønder under herregårde som Rysensteen, Rammegård og Vadskjærgård. Det betød blandt andet, at de selv måtte sælge deres stude direkte til fremmede opkøbere.

Nørre Vinkel
Nørre Vinkel ligger tæt ved Lem Vig og er i dag hotel. Ved et skifte på gården i 1782 var der en besætning på tretten heste, ti af dem sorte. Blandt dem var to sorte hingste og en sort stutterihoppe samt tre føl. Gården var kendt som en god studegård, og Peder Kiær havde en besætning på 31 stude. Desuden var der syv køer, 32 får med lam, syv beder og en vædder. De to sorte hingste og stutterihoppen viser, at manden på gården var interesseret i et bevidst avlsarbejde.
Sønder Vinkel tilhørte fra 1790 og frem til nutiden den samme familie af Breinholtslægten, der var kendt som store studeopdrættere og studehandlere. Slægtens medlemmer ejede store gårde i Vestjylland og Sydthy, og de kendte vejen fra Limfjorden til Husum, Itzehoe og Altona som deres egen bukselomme. Flere af sønnerne blev sendt til Hamburg for at gå på handelsskole, før de kom hjem for at etablere sig som studehandlere.