Gårde på række
Hygum Sogn har form som et stort næs, der strækker sig ud mod Harboørelandet i nord og mod den nu udtørrede Vestersø mod øst. Her på bakkekanten ligger en stor del af sognets gårde som perler på en snor. Det er nemt at se i nutiden, hvis man følger Sønderbyvej og Pletvej; men tidligere var der lange stikveje ud til hver enkelt gård fra de større veje inde i sognet. Det er et ældgammelt bebyggelsesmønster. Gårdene ligger på samme sted som i slutningen af 1600-tallet, og det er ikke umuligt, at det har været sådan siden Jernalderen. Det er en optimal placering for kvægbrug.

Besøg på Sønder Byskov 1794
Gården Sønder Byskov ligger ved Ellemosevej - en del af det gamle vejforløb fra syd op over Harboøre og Agger Tange. Indtil 1801 hørte gården under Rysensteen. I slutningen af 1700-tallet blev den drevet af fæstebonden Thomas Byskov. Han var en velbeslået bonde med hat, knæspænder af sølv og sølvbeslået spanskrørsstok, og i hans stald stod hele fjorten køer og fire kvier, en helt usædvanlig stor besætning sammenlignet med det normale på den tid, som var fire-fem køer på en god stor gård. Og endnu mere usædvanligt var det, at fem af køerne var røde, ikke sort- eller gråbrogede som normalt i Jylland. Og så var der to røde tyre til videre avl. Måske var det Anglerkvæg fra området mellem Flensborg og Slesvig.
Thomas Byskov producerede smør. Det var der også andre bønder på egnen, der gjorde. Det meste smør fra Lemvigegnen blev eksporteret til Amsterdam eller Hamburg - på hestevogn til Ringkøbing og derfra med skib. Det var tit mere end et år gammelt, før det nåede frem til den sidste køber. Man må regne med, at det var kraftigt saltet og måtte vandes ud før brugen. En stor kunde var den hollandske flåde. Søfolk var vant til salt mad.

Kvæg i nutiden
Også i nutiden er der meget malkekvæg i Hygum Sogn. Flere gårde har langt over 100 malkekøer, og det er et flot syn at se de mange sortbrogede dyr på markerne. Nærheden til enge spiller stadig en rolle. Nord for sognet ligger Plet Enge. Her rejste Hygumboerne et dige i 1947-49, og i 1950erne gik man i gang med at etablere et afvandingssystem med kanaler og pumpestation. Afvandingen af den store Vestersø mellem Hygum og Tørring Sogne var færdig i 1956, og området blev taget i brug til dyrkning. På disse omfattende arealer fik gårdene del i så meget ny græsningsjord, at det har slået til op til vore dage.
I Hygum Sogn er det ældgamle vestjyske kvægbrug en levevej og en livsform i nutiden, et stykke levende historie langs en landevej, der gennem århundreder har forbundet Vestjylland med omverdenen.