Agger Tange er et resultat af havets stadige påvirkning, men inden for den sidste 100 års periode har forskellige former for kystsikring (høfder) stabiliseret tangen. Sejlads ind i Limfjorden foregår gennem Thyborøn Kanal.

Kanalen åben og lukket
I vikingetiden var der passage gennem Agger Tange, idet bl.a. Knud den Store i 1027 sejlede ind i Nissum Bredning og Limfjorden på vej hjem fra et erobringstogt i England. I 1100-tallet sandede åbningen til, og der kom ikke nogen varig mulighed for gennemsejling før 1825. I det tidsrum var der bebyggelse på små holme inden for tangen samt på selve tangen, og der var flere små landsbyer i Agger sogn - heriblandt Nabe, Toft og Bollum, der lå på tangen. Miljøet var da så stabilt, at man kunne have marker og enge på arealerne ned mod Limfjorden, og klitter beskyttede bebyggelsen mod havet. Stednavnet Agger betyder da også ager eller frodig græsmark, og vidner om dengang her var mere frodigt.
På tangen var der også en vej, der var et vigtigt forbindelsesled mellem Thy og landet syd for Limfjorden. Ad denne vej foregik transporten af stude, der var opfedet i Thy og skulle afsættes i Nordeuropa.

Kysten rykket mod øst
Havet var imidlertid en farlig nabo for beboerne på og ved tangen, og vi kender til en række gennembrud, hvor stormfloder forårsagede katastrofer for de lokale. Ved en sammenligning af gamle og moderne kort kan man se, at kysten ved Agger er rykket 1200 m mod øst på bare 200 år. Dermed ligger tomterne fra de gamle landsbyer nu langt ude i havet. Det samme gælder for Aggers middelalderlige kirke, der efter sigende blev flyttet mod øst et par gange, inden havet endeligt tog den sidste rest i 1839. Kirkens efterfølger (Agger Kirke), der blev bygget af gule mursten i 1838, ligger nu midt i Agger By.
Desuden var området omkring Agger, ligesom overalt ved vestkysten i Thy, stærkt plaget af sandflugt. Nogle beboere fra Agger Tange brød derfor op og flyttede til andre dele af landet, f.eks. til Thyholm og andre lokaliteter ved fjorden. Dette er bl.a. skildret i Hans Kirks roman "Fiskerne" fra 1928. Klitbebyggelsen Lyngby nord for Lodbjerg er også etableret af folk, der drog ud fra Agger i en søgen efter et bedre levested.

Slaget ved Nabe
Under svenskekrigene rykkede svenskerne i 1657 frem over Agger Tange og mødte thyboerne ved den nu forsvundne by Nabe. Her havde man bygget skanser tværs over tangen, og det gennembrud, der få år forinden var kommet under en stormflod, indgik i forsvaret. Bag skansen var der samlet ca. 1500 bønder fra store dele af Thy samt en del ryttere, anført af lokale adelsmænd. Svenskerne gik over skansen den 3. oktober om morgenen, og de thyboer, der ikke flygtede, blev slået ihjel. I kirkebøger fra hele Thy ses det, at man i dagene efter slaget begravede mange mænd. Uden for Agger by står der i dag en mindesten over dette slag.
I dag er alle spor af bebyggelse på tangen væk, og der er reservat for at beskytte det rige plante- og fugleliv.

Naturreservat på Agger Tange.

På trods af det til tider barske klima er der en rigt varieret natur på Agger Tange. Dele af tangen ligger hen som beskyttet naturområde, hvor der er begrænset adgang, men det er muligt at beskue livet på tangen fra rastepladserne ved kystvejen og fra stranden på hele tangens vestside.
Agger Tange danner barriere mellem det voldsomme Vesterhav og den mere rolige Nissum Bredning, og åbningen, Thyborøn Kanal, sørger for en udveksling mellem hav og fjord. Tangen, der i lange perioder lukkede Limfjorden mod vest, har gennem tiderne været udsat for et hårdt pres vestfra, der bl.a. har medført stormfloder, gennembrydninger af tangen samt en egentlig flytning af tangen mod øst. Nu har omfattende kystsikring stabiliseret tangen.

Inden for tangen er der anlagt en kunstig dæmning, og mellem den og havklitterne er opstået strandenge og lagunesøer, hvor der er gode levebetingelser for en lang række fugle. Store dele af arealet er fredet og lukket for adgang i ynglesæsonen, men det er muligt at beskue dyrelivet fra Kystvejen på dæmningen og fra parkeringspladserne ved stranden. Sejlturen over kanalen til Thyborøn og Harboøre Tange giver mulighed for et enestående vue over land, hav og fjord. Man kan desuden være heldig at se sæler på de mange sandbanker i Nissum Bredning. Fra tangen er der en fantastisk udsigt til Vestervig Kirke, der ligger højt på kystskrænten på den anden side af Nissum Bredning.

Størstedelen af Agger Tange ligger hen som et fredet naturområde, hvor færdsel er reguleret ud fra hensyn til dyrelivet. Området er geologisk og naturgeografisk interessant. Selv om tangen kun dækker forholdsvis få km2, er der tale om flere landskabsformer, og der er gode livsbetingelser for en varieret fauna, ligesom her vokser sjældne, fredede planter. Mod vest ligger havet, den golde strand og de hjelmbeplantede klitter. Øst for disse er der klithede med revling, lyng og havtorn samt strandenge og rørskove i kanten af de brakvandede lagunesøer, der er opstået mellem tangen og den kunstige dæmning. Inden for dæmningen ligger Nissum Bredning, hvor der bag kanalen er sandbanker, dannet af det sand, havet fører ind i Limfjorden.

Vådområderne er værdifulde yngle- og rastepladser for mange arter af vandfugle. I lagunesøerne yngler vadefugle som strandskader, klyder og brushaner, og på strandvoldene ved færgelejet yngler bl.a. havterne og præstekrave. Derudover er der forår og efterår besøg af store flokke af trækfugle, f.eks. forskellige typer andefugle, gæs, svaner og blishøns. Dertil kommer hjejler, viber, strandskader og regnspover m.fl., Blandt de faste beboere finder man store flokke af hættemåger, stormmåger og skarver.
I Vejlerne i Hanherred er der også store vådområder med fuglereservat, ligesom store dele af klitheder og klitplantager i Thy ligger fredet af hensyn til dyrelivet.