Introduktion
Vestjylland, den nordlige del med vandreruten ”Drivvejen” er både en stor kulturhistorisk oplevelse og kan byde på næsten alle landskabstyper.
|
|
Mod vest er Nordsøen en storslået grænse med en imponerende kystlinie, klitter, marsk og engjorde. Kystområdet er i dag spisekammer for tusindvis af migrerende fugle og har et fantastisk fugleliv. Mod nord byder Limfjords-regionen på et mere venligt, bølgende landskab, der veksler mellem frugtbare lerjorde og bløde bakker. |
|
Hedesletter præger den midt-østlige del af regionen og var tilbage i historien den mest øde og mindst beboede del. Is og smeltevand, hav og vind har dannet og formet den vestjyske natur. Ikke desto mindre har menneskene, lige så længe de har boet i Danmark, præget og udnyttet denne natur og sat deres spor i landskabet. Disse kulturhistoriske spor er synlige gennem et stort antal gravhøje, kirker, klitgårde og ikke mindst veje og spor efter gamle vejanlæg. |
|






