Vandreture på Nordsøstien - del af the North Sea Trail

Fra den gamle købstad Ebeltoft går Nordsøstien mod nord til Grenå forbi Katholm. Fra Grenå følger Nordsøstien kysten op til kalklinterne ved Karlby og Sangstrup. Herfra går det ind gennem landet til landsbyen Gjerrild, men man kan også vælge at følge kysten nord om Gjerrild Klint.

Fra Gjerrild Nordstrand følger man stranden næsten hele vejen op til Udbyhøj, hvor Randers Fjord krydses med færge. Den sidste del af strækningen til Hadsund går gennem gammelt landbrugsland.

Der er flere alternative ruter og ”sløjfer” i tilknytning til Nordsøstien, som fortjener opmærksomhed.

Det gælder ikke mindst den gamle banestrækning Gjerrildbanestien og for Lodsstien, der går
langs Randers Fjord ind til købstaden Randers. Via vandreruten Molsruten kan man komme fra Århus til Nordsøstien ved Ebeltoft Vig og modsat ind til Århus. På de lokale turistkontorer www.visitdjursland.com og www.visitranders.comsamt flere andre steder kan man få foldere med oplysninger og kort over Nordsøstien (5 stk.), Gjerrildbanestien og Lodsstien (2 stk.).
eZ publish™ copyright © 1999-2005 eZ systems as